Hundeseler

33 produkter

Hundesele

En hundesele er et alternativ til det klassiske hundehalsbånd, og det er et alternativ, som mange sværger til. Det har nemlig nogle helt særlige fordele, som kan være perfekte til den aktive og nysgerrige hund, og i særdeleshed også til hvalpen.

Som udgangspunkt skal du have enten en hundesele eller et halsbånd til hunden, da du skal have et sted at montere hundens hundetegn, men også fordi der helst skal være noget, hundesnoren kan sættes fast i.

Hvad er fordelene ved en hundesele?

Hundeselen er i høj grad designet til den aktive og nysgerrige hund. Hundeselen er nemlig bygget op om et seletøj til hunden, hvor der vil være flere kontaktpunkter. Det betyder, at når der lægges pres på hundeselen, så vil trykket blive fordelt ud flere steder på hunden i stedet for bare et sted, som ved et hundehalsbånd.

I praksis betyder det blandt andet:

·         Det er meget behageligt for hunden, da trykket bliver bedre fordelt, og derfor ikke gør så ondt.

·         Hvis du bliver nødt til at trække i snoren, for at hive hunden væk fra noget farligt, så vil selv et hårdere ryk være skånsomt overfor hunden.

·         Trykket flyttes væk fra hundens hals.

Disse er nogle af de primære fordele ved hundeselen, og de udgør en stor del af årsagen til, at mange vælger en hundesele. Det handler nemlig i meget høj grad om sikkerheden for hunden, og at det ikke gør ondt på hunden, når der trækkes i snoren.

Selvfølgelig bør man helt undgår at der trækkes i snoren, både fra hundens og ejerens side – men der kan jo opstå situationer, hvor det alligevel sker. Måske bliver hunden nysgerrig, eller måske er du nødt til at trække den væk fra noget, den ikke skal tæt på.

Selen er også perfekt til hvalpen

Disse fordele, som vi giver ovenfor, er perfekt til at holde hunden sikker og komfortabel – men de er i høj grad også noget, der gælder for en hvalp.

Hvalpen vil nemlig typisk være meget nysgerrig, og den er måske stadig i det stadie, hvor den skal lære at gå pænt. Derfor er det ikke unormalt, at du kommer til at trække en del mere i snoren, når du går med hvalpen – for det kan godt være en del af måden, den lærer det på.

I disse situationer er det derfor rart at vide, at hundeselen stadig er skånsom overfor hvalpen.

Hvad er forskellen på de forskellige seler?

Der findes et bredt udvalg af forskellige seler til hunde, og det kan være svært at gennemskue, hvilken type man skal vælge. Vi kan dog gøre det nemmere ved at skitsere, hvad de forskellige typer er designet til:

·         Step-in selen er lavet til at være nem og hurtig at tage på; hunden træder blot ind i selen, og derefter spændes den.

·         Y-seler er opkaldt efter designet, for selens rem går langs hundens mave og bryst, hvorefter den splittes ved halsen, ligesom et Y.

·         H-selen er også opkaldt efter sim form, og minder meget om Y-selen. Dog har den bedre muligheder for at indstille størrelsen ved halsen.

·         Løbe-selen er designet til løb, og den giver derfor fri bevægelighed for hunden. Det perfekte valg, hvis du gerne vil være aktiv med hunden.

·         Anti-træk selen er designet til, at du kan montere snoren anderledes, ofte under hunden, så det bliver svært for hunden at trække i snoren. Den er god til at opdrage en hund, som trækker meget.

Derudover findes der mange forskellige variationer indenfor de forskellige hundeseler, som kan gøre en forskel for netop din hund. De behov og præferencer man har, kan jo være vidt forskellige for dem andre har – og derfor er det godt, at der er noget forskelligt at vælge mellem.

Hvilken hunde sele skal man vælge?

Der er mange ting, der spiller ind, når man skal vælge den helt rette hundesele, men vi har nogle punkter, vi mener, er vigtigst at kigge på.

Størrelsen

Størrelsen er en afgørende faktor, når man skal vælge en sele til hunden. Det involverer:

·         Der er stor forskel på hundeseler til små hunde og dem til større hunde – og man vil ofte ikke kunne få dem til at sidde på hunde i andre størrelser.

·         Størrelsen på hunden er også afgørende for, at alting sidder korrekt. Hundeseler til store hunde er f.eks. designet med deres kropsbygning i tankerne, og derfor vil deres fordeling af trykket ikke fungere på en lille hund.

·         Seler til større hunde vil typisk også være mere robuste, og det kan være afgørende for, at den holder.

·         Hvis hunden stadig vokser, så kan det være en god ide at planlægge ud fra dette.

Typen

Vi nævner de forskellige hundeseletyper tidligere i artiklen, og det kan være med til at afgøre den rette sele. Overvej blandt andet:

·         Det er en god ide at vælge selen ud fra, hvordan den primært skal bruges.

·         Løber du meget med hunden, så er en løbesele god – men den kan også sagtens bruges på de dage, hvor I tager den med ro.

·         Din hunds energiniveau kan være afgørende, hvor en meget aktiv hund f.eks. vil have fordel af en løbesele eller en anti-træk sele.

Hundens komfort

Det er også vigtigt, at hunden er komfortabel, når selen bruges. Her skal du være opmærksom på:

·         Virker hunden som om, at den gerne vil undgå selen? Virker den ukomfortabel med selen på? Så bør du nemlig overveje en anden sele.

·         Har hunden mulighed for at bevæge sig godt? Forskellige selemodeller kan godt være opbygget på en måde, som måske ikke passer helt til din hunds ben.

·         Sidder det hele, som det skal? Husk at tjekke, at alle remmene sidder mod hundens krop, så de kan fordele trykket korrekt.

Det er de faktorer, vi mener er vigtigst at have med i tankerne, når man er på jagt efter den rette hundesele. Den bedste hundesele vil altid være den, som passer bedst på hunden, og som er god til de ting, I normalt foretager jer sammen.

Vores udvalg

Her hos Totteland finder du altid et bredt udvalg af hundeseler. Vi har noget til enhver hundestørrelse og -race, så der gerne skulle være noget til lige netop din hund.

Derudover har vi et udvalg af de forskellige typer også, som vi naturligvis har inddelt i kategorier, så du let kan finde det, du har brug for.