Hvalpegård

5 produkter

Hvalpegård

Hvalpegården er den perfekte løsning, når du gerne vil lade hvalpen lege, hvor det foregår på et særligt sted. På den måde sørger du for, at hunden kun er der, hvor den bør være; det hjælper med at holde den sikker, og det kan også sørge for, at den ikke kommer til at ødelægge ting.

Hvilken hvalpegård skal man vælge?

Det første, du bør overveje, er om hvalpegården skal bruge indendørs eller udendørs, for det kan afgøre hvilken type hvalpegård, der er tale om.

·       En udendørs hvalpegård vil typisk være en form for indhegning eller barriere, som holder hunden indenfor et bestemt område.

·       Til en indendørs hvalpegård er det meget normalt at bruge de smarte hundegitre, som monteres i en dør.

·       Man kan dog også vælge er bruge den udendørs type indenfor, hvis der er plads til det.

Der er fordele ved begge designs, som kan være afgørende for dit valg. Vi gennemgår dem derfor lidt mere i dybden her.

En hvalpegård bestående af en indhegning

Denne type er yderst populær udenfor, fordi den kan stilles direkte på græsplænen, jorden eller andet, og den derfor giver et område, hvalpen kan være indenfor – og så er man sikker på, at den kun er der, og ikke alle andre steder i haven.

Indenfor kan den også være praktisk, hvis du f.eks. ikke ønsker at give hunden adgang til alt i rummet.

Når du skal vælge denne type hvalpegård, så er der flere ting, som er værd at se på. Det afhænger i høj grad også af hundens størrelse og race, da en hvalpegård til små hunde kan være mindre, og selvfølgelig kan havens størrelse også spille ind.

De ting, du altid bør have med i tankerne er:

·       Hvalpegårdens størrelse skal matche hundens: Der skal være plads til, at hunden kan bevæge sig og lege.

·       Siderne skal være høje nok: Hunden skal ikke kunne kravle eller hoppe over hvalpegårdens sider.

·       Mellemrummene i tremmerne må ikke være for store: Det skal ikke være muligt for hunden at klemme sig ud gennem tremmerne.

·       Siderne skal kunne holde til hunden. Hvalpegårdens sider må ikke kunne vælte eller løsne sig, hvis hunden løber ind i dem. En lidt for billig hvalpegård kan typisk have problemer med dette.

Som du kan udlede, så handler det i meget høj grad om at sikre, at hvalpen ikke kan slippe ud af hvalpegården – da formålet jo netop er at holde styr på den. Det er derfor vigtigt, at du vælger en model, som er sikker til hvalpens race og størrelse.

En hvalpegård bestående af et hundegitter

Denne måde at skabe en hvalpegård er lidt anderledes, men mange foretrækker at gøre det på denne måde. Den består i bund og grund af et gitter, som sættes i en eller flere døråbninger; gitteret kan åbnes, så man kan gå igennem, men hunden har ikke mulighed for at åbne det.

Dette kan bruges på flere måder:

·       Det kan holde hvalpen i specifikke rum, f.eks. stuen, som vil være dens normale opholdsrum. Det er ofte noget, som er permanent opsat, så hvalpen altid er i disse rum.

·       Den kan bruges, hvis hvalpen i en periode skal holdes i et specifikt rum. Det kan være et særligt værelse til hunden, hvis der er gæster, hvor man ikke ønsker at hunden skal være til stede.

·       Den kan også bruges omvendt, hvor man har rum, som hunden ikke har adgang til. Det kan være et kontor til hjemmearbejde eller lignende.

Uanset hvordan, du vælger at bruge et hundegitter, så giver det en fremragende måde at opsætte en hvalpegård inde i hjemmet, så der altid er styr på hunden.

I hvilke situationer skal man bruge en hvalpegård?

Hvalpegården skal reelt set bruges, når du ønsker at sikre dig, at hunden er et bestemt sted, og at den ikke har adgang til andre steder.

Det handler i høj grad om at beskytte hvalpen. Der kan være mange steder i hjemmet, som ikke er sikre for hunden; det kunne f.eks. være trapper, men også steder med ledninger, eller ting som kan falde ned eller vælte. Udenfor kan det i høj grad handle om at holde den væk fra planter, som kan være skadelige for hunden – men også at sørge for, at den ikke kan stikke af.

Det er selvfølgelig også i mange tilfælde et spørgsmål om, at der er steder hunden ikke må lave ballade. Det kan f.eks. være en god ide at holde hunden væk fra blomsterbede, da den kan finde på at grave eller spise planterne, ligesom den kan komme til at ødelægge ting inde i huset.

Hvad skal man have i hvalpegården?

Når du sætter hvalpegården op, så er det vigtigt, at du sørger for, at hvalpen har adgang til vand inde i hvalpegården, f.eks. i en hvalpeskål. Hvalpen vil jo typisk være meget aktiv, når den skal lege og udforske sine omgivelser, og det kan den blive meget tørstig af.

Det er naturligvis også en god ide at have noget hvalpelegetøj, som den kan lege med. Det kan evt. Være noget stimulerende legetøj, såsom aktivitetslegetøj.

Nogle foretrækker at have et underlag i bunden af hvalpegården. Det kunne f.eks. være nyttigt i disse situationer:

·       Det kan være en god ide, hvis du ikke er helt tryg ved det sted, hvalpegården placeres – men er der tale om en græsplæne, almindelig jord eller lignende, så er der intet egentligt behov for det.

·       Det kan også være en god ide, hvis du er bange for, at hvalpen laver skade på tæpper indenfor.

·       Hvis hvalpen ikke er helt tryg ved gulvet, f.eks. nogle typer trægulv, så kan et tæppe også gøre det mere behageligt for den.

Her kan du også vælge en særlig hvalpegård med bund, som gør det hele let fra start.

Hvor skal hvalpegården stå?

Det afhænger i meget høj grad af, om den skal stå indendørs eller udendørs. Der er nemlig nogle vidt forskellige retningslinjer her, som du bør overveje.

Udendørs:

·       Underlaget skal være jævnt. Det sikrer, at hvalpegårdens sider ikke kommer til at stå skævt, som ellers kan give hvalpen mulighed for at slippe ud.

·       Bedst på græsplænen. Græsset giver det bedste underlag for hvalpen at lege på, og det er derfor bedst, hvis hvalpegården står på græsplænen.

·       Både sol og skygge. Hvis det er muligt, så stil hvalpegården, så der er både sol og skygge. På den måde kan hvalpen slappe lidt af i skyggen, hvis varmen bliver for meget. Direkte sol kan hurtigt blive for meget for hvalpen.

·       Væk fra giftige planter. Det er naturligvis vigtigt, at der ikke er noget i hvalpegården, som kan være skadeligt for hvalpen. Den er nemlig meget nysgerrig, og vil sandsynligvis prøve at spise ting, som ser spændende ud.

Indendørs:

·       Her skal den helst være i et rum, hvor hvalpen ikke kan ødelægge noget vigtigt.

·       Der bør ikke være alt for mange ledninger eller lignende kabler, som hunden kan bide i – sørg evt. for at hæve dem eller skjule dem godt.

·       Det må gerne være et sted, hvor familien opholder sig, så de kan lege med hvalpen, og så den føler sig inkluderet.

·       Der må dog også gerne være mulighed for, at hvalpen kan trække sig lidt tilbage, hvis den har behov for det.

Det kan naturligvis være svært at finde et sted, som lever op til alle kriterierne. Men det er en god ide at have dem med i overvejelserne, når du skal vælge, hvor hvalpegården skal stå.

Hvalpegården kan tages med på ferie

Hvis I skal på ferie, f.eks. camping eller lignende, så er det en god ide at tage hvalpegården med. På den måde kan man nemlig lade hvalpen være udenfor og have det sjovt, mens man stadig har styr på den.

Det giver også en mulighed for, at eventuelle forbipasserende kan hilse på hvalpen – men at man også kan holde den lidt væk, hvis den ikke ønsker at være social.

En indendørs hvalpegård kan også være god her, fordi man kan begrænse risikoen for at hunden kan lave ballade eller eventuelle skader i et sommerhus eller lignende.

Vores udvalg

Hos Totteland har vi et spændende udvalg af hvalpegårde, hvor der er noget for enhver smag.

Vi har derfor flere forskellige varianter, som både bygger på de klassiske metaltremmer til noget mere moderne. Du finder modeller som kan stilles fast op i haven, men også nogle, som er ekstra velegnede til at have med på tur, da de kan pakkes sammen og sættes op på ingen tid.